Olsgaard på Stevns. En gammel slægtsgård fra 1845. Her kan du fremover gå til workshops og lære forskellige kunsthåndværk.
Underviseren er af samme navn som gården; Marianne Olsgaard bor her, underviser her, og udforsker selv alverdens kunsthåndværk her.
På Olsgaard kan du lære at lave gelli print, kort, kompostkunst og papirsblomster
Hun har arbejdet som kunsthåndværker siden hun studerede vævning i 1986, har taget en uddannelse som faglærer i kreative fag, og har mange års undervisererfaring fra både Danmark og Oman, som hun kan trække på, når hun byder indenfor til workshops.
I 1930’erne og tre årtier frem, kom turister fra København kørende i busser, for at se haven.
I dag kan man komme hertil for selv at skabe noget smukt. For Marianne Olsgaard har indrettet en af gårdens længer til undervisningslokale. Her kan du og din familie lære papirkunst, kompostkunst, gelprint, og meget mere. For Marianne Olsgaard har været de fleste kunsthåndværk og teknikker igennem.
”Jeg ser mig selv mere som håndværker end kunstner,” siger hun.
”Jeg synes det er enormt spændende at lære nye teknikker, så det bruger jeg meget tid på. Og når jeg først har lært teknikken bag en ting, så prøver jeg at kombinere det med andre teknikker, jeg kender – og der er jo en del efterhånden”, lyder det fra underviseren.
Et lille udpluk af de ting man kan lære at lave på kurserne i papirsblomster. kompostkunst, m.m.
”Jeg elsker at undervise, at videregive noget, jeg er begejstret for. Når man sidder sammen, og lærer samme teknik, så er der altid nogen, der vender det helt på hovedet, og det bliver noget virkelig fedt. Så bliver man også inspireret til nye måder at gøre tingene på”, siger Marianne og bemærker at det jo er noget af det vigtigste.
Og opfordrer til at man fortsat lærer kreative sysler og kunsthåndværk i fællesskab, frem for hjemme foran en skærm:
”Den måde man bruger hinanden og inspirerer hinanden. Det kan noget helt andet. Man får en fælles oplevelse, og et fællesskab i den interesse man dyrker. Det får man ikke, når man sidder og ser en video på sociale medier eller tager et onlinekursus, og prøver at lære en teknik derfra.”
Marianne foran slægtsgården, hvorfra hun underviser.
Marianne glæder sig til at invitere FOF Køge Bugt-kursisterne til Olsgaard.
Lokalet til undervisning er indrettet og klar til nogle inspirerende timer på de forskellige workshops.
”Jeg håber da folk har lyst til at komme herned,” siger Marianne og giver følgende tips til turen går til Olsgaard:
En kystnær vandretur langs Stevns Klint Trampesti, og en madpakke med der gerne må spises i den gamle besøgshave.
Skal du med til workshop? Find kurserne på Olsgaard her