Vi tog en snak med Ditte Hørmark. der underviser i vejrtrækning og yoga i Køge.
For hvorfor er det så vigtigt at få trænet åndedrættet? Og hvorfor kombinere det med yoga?
Klik på billedet og se en video med forslag til, hvordan du kommer igang.
De fleste af os trækker faktisk vejret utroligt overfladisk. Og når vi trækker vejret overfladisk, spænder kroppen op. Når vi er anspændte, er der kun plads til de korte, overfladiske vejrtrækninger, og sådan går det i ring. Derfor giver det så god mening at træne åndedrættet – og holde træningen ved lige.
Forskning viser, at den måde, vi trækker vejret på, kan hjælpe os med rigtig meget. Når du bruger det dybe og rolige åndedræt, får du iltet kroppen og kommer i det rolige nervesystem. Er du stresset, eller har du en autoimmun sygdom, gigt eller astma, forværres det, når dit system er mere stresset. Du kan også træne et mere fokuseret åndedræt, der får dig til at præstere bedre.
Ditte Hørmark underviser i bevægelse, åndedræt og yoga i Køge.
Åndedrættet er vigtigt at blive ved med at træne. Derfor kan jeg lide at kombinere åndedrætstræning med fysisk træning. Så skal du ikke afsted til to forskellige ting, men kan dyrke åndedrætstræningen som en del af dit træningsprogram. Når vi lægger åndedrætstræning sammen med yoga, kan vi løsne op for de spændinger, der presser på åndedrættet. Det stræk, du laver, strækker kroppen udefra, mens det rolige åndedræt masserer kroppen indefra.
Ja, men det er ikke sikkert, man selv kan mærke det. Det er ikke poweryoga, vi laver, men sammenlignet med en blid yogatime vil du have bevæget kroppen lige så meget.
Træk vejret helt ned i maven og find yogahold her