Skip to content
Akrylmaling for begyndere og øvede, Kreative Kurser hos FOF Køge Bugt

Billedværksted med akrylmaling

- For begyndere og øvede

Vi arbejder med komposition, dybder, perspektiv, farvelære osv. Undervisningen tilrettelægges individuelt og du kan få hjælp til at udvikle et formsprog i retning af naturalisme, abstrakt osv. Kurset henvender sig til både begyndere og øvede, eneste forudsætning er at du elsker at male og bruge tid i hyggelige omgivelser.

Værd at vide
Medbring egne materialer, herunder lærred eller blok, akrylfarver, palet, pensler, bøtte til vand, køkkenrulle og evt. bordstaffeli.

Bær gerne gammelt tøj, som kan tåle pletter.

Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 24.09.2025 19:00-21:45 Hedelyskolen, Greve Catharina Anette Martinussen
2 Onsdag 01.10.2025 19:00-21:45 Hedelyskolen, Greve Catharina Anette Martinussen
3 Onsdag 08.10.2025 19:00-21:45 Hedelyskolen, Greve Catharina Anette Martinussen
Se alle Se færre
Anette Martinussen, underviser i kreative fag hos FOF Køge Bugt
Underviser

Catharina Anette Martinussen

Uddannelse:
Anette Martinussen er uddannet tekstilkunstner fra Kolding Kunsthåndværkerskole. Hun har desuden en Diplomeksamen i Pædagogik og Billedkunst fra Danmarks Pædagogiske Universitet og en BA i Kunsthistorie fra Københavns Universitet.
Anette har suppleret sine uddannelser løbende med kurser og forløb under bl.a. Glyptoteket og diverse billedkunstnere.

Undervisererfaring:
Hun har gennem mere end 20 år undervist hos FOF i både akryl- og akvarelmaling. Det er både lange kurser, der løber over en hel vinter, mange weekendkurser og foredrag i Kunsthistorie. "Jeg er vild med at undervise. Det at være sammen med, være inspirator, opleve deltagernes blomstrende kreativitet og glæde ved at skabe, er en gave for mig".

Andre faglige kvalifikationer:
Anette er udøvende billedkunstner og arbejder med akryl- og akvarelmaleri. Hun afholder kurser i begge dele, udstiller sin egen kunst og holder foredrag med speciale i billedanalyse.