Kurset er for dig, der gerne vil udforske akvarelmaleriet på en kunstnerisk måde. Du vil komme til at prøve forskellige akvarelteknikker og kunstneriske tilgange og kan derigennem udvikle et mere udtryksfuldt billedsprog.
I løbet af undervisningen vil der blive præsenteret forskellige kunstneres mange fantastiske og meget forskellige måder at udtrykke sig på og du får løbende opgaver inspireret af kunstnernes måder at arbejde på.
Vi arbejder både med farvernes virkning, lys og mørke og den personlige penselføring, så det hele kan blive en mere bevidst del af den skabende proces.
Undervisningen foregår i et hyggeligt, åbent og inspirerende miljø med plads til både begyndere og øvede.
Værd at vide:
Akvareller til arbejdet med maleri er inkluderet i prisen. Der er også pensler, du kan låne.
Akvarelpapir kan du selv tage med eller købe under kurset af underviseren.