Skip to content
Person løber udenfor udendørs træning FOF Køge Bugt

At gå til NaturRo

Gå til NaturRo – ro til et nervesystem i alarmberedskab
Et ugentligt naturforløb for dig, der oplever stress, uro eller har svært ved at finde ro i hverdagen.

Vi mødes i naturen og giver slip på hverdagen gennem stille vandringer, blid bevægelse og sanselige øvelser, der støtter nervesystemet i at falde til ro. Du guides nænsomt gennem meditationer, refleksion og naturterapeutiske spørgsmål, som hjælper dig med at mærke dig selv og finde din egen rytme.

Du skal ikke kunne noget på forhånd – det handler ikke om at præstere, men om at være. Her er plads til at sænke skuldrene og lade naturen spejle det, du har brug for.
Vi afslutter i en lille cirkel med te og snacks – og du går derfra med lidt mere ro i kroppen og lidt mere plads indeni.


Værd at vide: 

Medbring et godt sidde/liggeunderlag til udendørsbrug
Tøj efter vejret – lag på lag anbefales
Gerne et regnslag i tilfælde af let regn, regntøj hvis det regner meget
Fugttæt fodtøj, da der kan være fugtigt i græs eller skovbund
Evt. en meditationspude eller ekstra tæppe
En refleksionsbog og en flaske vand

Udtalelser fra tidligere kursister:

"Jeg mærkede tydeligt, hvordan naturen gav mig mulighed for at give slip og være helt og holdent til stede med mine følelser.
Jeg følte mig godt guidet og tryg i Idas selskab og glæder mig til næste oplevelse.
Det hele er tilladt både stort og småt, og jeg er vild med stilheden."
(Britt, salgskonsulent)

“Jeg var på stillevandring med "Vild Ro" i Bøllemosen v. Skodsborg nord for København.
Det blev en stor og meget positiv oplevelse. At vandre i naturen i fuldkommen stilhed åbnede mine sanser op på en måde, der gav mig kontakt til en indre ro og balance, jeg ikke havde oplevet i mange år. En ro og balance jeg nu kan genfinde i mit åndedræts arbejde, også selv om jeg bare sidder i min have.
Glæden ved naturen og min tilknytning til den og ikke mindst træer og blomster fik jeg genetableret. Styrken i at forstå, at naturens dvale også gælder mig, da jeg ER natur, gav mig en ro og fjernede skammen ved at ønske mig et langsomt liv i balance frem for det hurtige i overhalingsbanen, som altid portrætteres som det rigtige succesfulde liv.
Vi blev bedt om at finde et sted i skoven at sidde, som repræsenterede det gode i fremtiden, vi gerne ville tage med os fra vores oplevelse i skoven. Jeg klatrede op i et stort gammelt træ og sad og var i så stor en ro og kisteglad på en og samme tid. Det var virkelig vidunderligt.” (Marie Westergaard Lauritsen, sanglærer og åndedrætscoach.)


Information

  • Dato 28.08.2025-11.09.2025
  • Adresse Køge Ås
    Salbyvej 21A
    4600 Køge
  • Lokale Salbyvej 21A
  • Bemærkninger Deltagelse på dette hold kræver, at du underskriver en erklæring om behov for hensyntagende og individuel undervisning. Medbring gerne et regnslag i tilfælde af let regn, regntøj hvis det regner meget. Fugttæt fodtøj, da der kan være fugtigt i græs eller skovbund. Evt. en meditationspude eller ekstra tæppe. En refleksionsbog og en flaske vand. Mødested: Køge Ås, Salbyvej 21A, 4600 Køge.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 28.08.2025 10:00-12:15 P-Pladsen V. Åsen Ida Marie Rasmussen
2 Torsdag 04.09.2025 10:00-12:15 P-Pladsen V. Åsen Ida Marie Rasmussen
3 Torsdag 11.09.2025 10:00-12:15 P-Pladsen V. Åsen Ida Marie Rasmussen
billede af ida marie rasmussen
Underviser

Ida Marie Rasmussen

Jeg er uddannet både naturterapeut, skuespiller og lærer
Andre faglige kvalifikationer: Yoga, mindfulness, intuitiv dans, nordisk shamanisme, cacaoceremoni, kvindecirkel, saunagus

Undervisningserfaring: siden 2015

Det fantastiske ved at opholde sig i naturen er, at man kan være lige som man er. Man skal ikke præstere noget. Derfor kan man møde sig selv på en anden måde. Vi arbejder således både med den indre og ydre natur.

Mine kursister/deltagere siger:
- at jeg er meget nærværende
- at jeg skaber et rum med plads til ro og fordybelse
- at de føler sig trygge og udfordrede på den gode måde