Find ro midt i kaos. Oplev blodet strømme i hele kroppen. Oplev effekten af en dyb vejrtrækning. Få kontakt til kropsdele du aldrig har skænket en tanke. Få idéer til nye kropslige bevægemønstre i hverdagen - og til øvelser på farten, så du altid kan finde tilbage til roen, også når du er ude i verden.
Med en afslappet og humoristisk indgangsvinkel vil vi lade kroppen bevæge sig ud i mere og mindre krævende stillinger. Gennem rolige bevægelser kombineret med åndedrættet, styrker og strækker vi kroppens led og muskler. Vi afslutter hver time med enten fordybelse af åndedrætsøvelser,
mindfulness eller afspænding - eller en kombination af alle tre.
Yoga med særligt fokus på åndedræt er særdeles stressforløsende og giver dig øget energi og psykisk velvære. Med regelmæssig træning opnås bl.a. smidiggørelse af led, bedre balance, kredsløb og kropsholdning.
Øvelserne tilpasses altid deltagernes erfaringsgrundlag og behov. Det eneste du skal medbringe er dig selv og noget behageligt, løstsiddende tøj.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.