Skip to content
Eremitageslottet Byvandring FOF Køge Bugt

Eremitageslottet og Dyrehaven - jagt, historie og royale aner

Kom på en guidet tur gennem Jægersborg Dyrehave og oplev et strejf af jagt, historie og royale aner, samt en særrundvisning på Eremitageslottet.

På vej mod Eremitageslottet hører du om de røde porte, Jægersborg Dyrehaves afgrænsninger og de mange kronvildt.
Vi oplever Hvidtjørnesletten, Magasindammen og får løftet sløret omkring de mange træer med kongelige navne som Christian 5.s Eg. Vi kommer også til at høre om en skjult skat og de mange traditioner i den store Dyrehave, heriblandt Eremitageløbet og parforcejagterne.

På bakketoppen møder vi det lille hvide Eremitageslot fra 1700-tallet, der altid har været centrum for kongehusets jagter, og som i dag danner rammen om Hubertusjagten. Her står slottets interne guide klar til at tage os med på opdagelse fra kælder til kvist på det imponerende jagtslot, hvor vi bl.a. hører om Christian 6. og det helt specielle ”elevatorbord”.
Vi kommer også til at opleve den smukke flisebelagte trappeopgang, de mange rum med silketapeter, og den storslåede spisesal med marmor, bladguld og gipsrelieffer - så der er noget at glæde sig til.

Arrangementet inkluderer guidet gåtur på ca. 1,5 km i det fri, og en særlig rundvisning med intern guide på Eremitageslottet, der ellers kun er åbent for offentligheden i begrænset omfang.

Værd at vide:
Mødested: Lågen til Dyrehaven ved Springforbi, Springforbivej, 2930 Klampenborg
Slutsted: Eremitageslottet, Dyrehaven, 2930 Klampenborg
Tidspunkt: Torsdag den 04. september 2025 kl. 10.30-12.30

OBS: Rundvisningen er ikke egnet for dårlig gående og kørestols-/rollatorbrugere pga. trapper.
Start og slutsted er forskelligt. Der er mange parkeringsmuligheder ved Springforbivej

Information

  • Dato 04.09.2025-04.09.2025
  • Adresse Se bemærkninger
    nedenfor
  • Bemærkninger Mødested: Lågen til Dyrehaven ved Springforbi, Springforbivej, 2930 Klampenborg. Slutsted: Eremitageslottet, Dyrehaven, 2930 Klampenborg. OBS! Rundvisningen er ikke egnet for dårligt gående og kørestols-/rollatorbrugere pga. trapper. Start- og slutsted er forskelligt. Der er mange parkeringsmuligheder ved Springforbivej.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 04.09.2025 10:30-12:30 Se bemærkninger Marianne Bentzen
Marianne Bentzen er rundviser hos FOF Køge Bugt
Underviser

Marianne Bentzen

Uddannelse:
Marianne er oprindeligt uddannet Exam.com. og har arbejdet med kommunikation, marketing og relationer inden for det private og er desuden uddannet guide med mange udflugter i bagagen til fods og i bus.

Undervisererfaring:
Siden 2018 har Marianne udelukkende arrangeret og afholdt guidede rundvisninger og undervist. Og som rundviser er hun kendt for at tale højt og tydeligt, være velforberedt og en god formidler. Marianne finder mange spændende kulturskatte; har gode samarbejdspartnere og udfører sine guidede ture i et energifyldt tempo.

Marianne Bentzen laver guidede rundvisninger hos FOF Køge Bugt med stort engagement, og hun brænder for at formidle primært nye byrum og kulturskatte. Hvis du har nogle konkrete spørgsmål til Mariannes guidede ture eller undervisning, så er du velkommen til at kontakte hende på: mariannebentzen@gmail.com.