Skip to content
Billede af jægerhuset

Jægerhuset og hemmelighederne ved Furesøen

Kom på guidet gåtur i skoven og ved vandet, der afsluttes med 6 retters frokostmenu på Jægerhuset i Holte.

Ude på næsset ved Furesøen findes et fortryllende område med et helt unikt præg. Det er Danmarks første romantiske landskabshave i engelsk stil fyldt med lysthuse, antikke figurer, vaser og store gemte monumenter, der bliver anlagt i 1700-tallet af storkøbmanden Frédéric de Coninck og parkens arkitekt J.F.H. de Drevon.

Vi skal på en naturskøn guidet tur gennem skov, park og ellesumpe, der gemmer på historiske monumenter og bygninger som Søjlen til ære for handel og Søfart, Venskabsmonumentet, Eremittens Farvel og Næsseslottet, og undervejs krydres turen med fortællinger om bl.a. Dronning Sophie Amalies Dronninggård, Den Kinesiske Ø, Kaninholmen og de utallige beretninger om venskabet mellem Næsseslottets bygherre, Frédéric de Coninck og parkens arkitekt J.F.H. de Drevon.

Det er også her, ved Furesøens bred i Holte, at I finder den legendariske skovrestaurant, Jægerhuset med den smukkeste udsigt lige ned til vandet – og efter en længere gåtur, skal vi naturligvis nyde en velfortjent frokostanretning med 6 retter afsluttende med kaffe/te.

Så nyd en dejlig vandretur, nye indsigter og en velsmagende oplevelse.

Værd at vide:

Mødested: Restaurant Jægerhuset, Dronninggårds Allé 126, 2840 Holte.
Tidspunkt: Tirsdag den 30.09.25 kl. 10.30-14.30 inkl. frokost på Jægerhuset

Arrangementet inkluderer guidet gåtur på ca. 3,8 km. og frokostanretning med 6 retter og kaffe på Jægerhuset. Drikkevarer tilkøbes for egen regning på dagen.

Turen er desværre ikke for dårligt gående, da terrænet er ganske kuperet. Der er gratis parkeringspladser ved mødestedet.

Information

  • Dato 30.09.2025-30.09.2025
  • Adresse Se bemærkninger
    nedenfor
  • Bemærkninger Mødested: Restuarant Jægerhuset, Dronninggårds Allé 126, 2840 Holte. Arrangementet inkluderer guidet gåtur på ca. 3,8 km. og frokostanretning med 6 retter og kaffe på Jægerhuset. Drikkevarer tilkøbes for egen regning på dagen. Turen er desværre ikke for dårligt gående, da terrænet er ganske kuperet. Der er gratis parkeringspladser ved mødestedet.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 30.09.2025 10:30-14:30 Se bemærkninger Marianne Bentzen
Marianne Bentzen er rundviser hos FOF Køge Bugt
Underviser

Marianne Bentzen

Uddannelse:
Marianne er oprindeligt uddannet Exam.com. og har arbejdet med kommunikation, marketing og relationer inden for det private og er desuden uddannet guide med mange udflugter i bagagen til fods og i bus.

Undervisererfaring:
Siden 2018 har Marianne udelukkende arrangeret og afholdt guidede rundvisninger og undervist. Og som rundviser er hun kendt for at tale højt og tydeligt, være velforberedt og en god formidler. Marianne finder mange spændende kulturskatte; har gode samarbejdspartnere og udfører sine guidede ture i et energifyldt tempo.

Marianne Bentzen laver guidede rundvisninger hos FOF Køge Bugt med stort engagement, og hun brænder for at formidle primært nye byrum og kulturskatte. Hvis du har nogle konkrete spørgsmål til Mariannes guidede ture eller undervisning, så er du velkommen til at kontakte hende på: mariannebentzen@gmail.com.