Kom med FOF Køge Bugt på en stemningsfuld tur til Brink Nordic – Nordens største og mest fortryllende univers af håndlavet julepynt!
Brink Nordic blev grundlagt i 2003 og har siden vokset sig til en af Nordens førende producenter af eksklusivt, mundblæst og hånddekoreret glaspynt. Inspireret af bedstemors gamle julepynt og nordiske traditioner skaber virksomheden smukke og tidløse ornamenter – hver især med sin egen historie. Glaspynten designes i Danmark og produceres på eget glasværksted i Polen, hvor dygtige håndværkere bringer idéerne til live med stor omhu og præcision.
Under besøget får vi:
• En spændende fortælling om virksomhedens historie og julepyntens rejse fra idé til færdigt produkt
• Tid til at ose rundt i den 300 m² store butik og det smukke orangeri, fyldt med inspiration og julestemning – året rundt!
• En hyggelig frokostservering med et stykke smørrebrød og en valgfri drik (vælg mellem vand, most eller øl)
Butikken og udstillingen ligger i Ringsted og er et sandt mekka for dem, der elsker håndværk, traditioner og ægte julenostalgi – og vi lover, at du går hjem med både inspiration og et smil på læben.