Skip to content
Opdag en ofte overset perle midt i København når vi besøger Refshaleøen

Refshaleøen - Bestig Amager Bakke, se Øens Have og oplev Reffens magi

København forvandles og vokser som aldrig før og kun et stenkast fra centrum ligger byens mest spændende og vildtvoksende område: Refshaleøen! Hér finder vi det hele: Verdens bedste restaurant, der har til huse i et forladt søminedepot, banebrydende arkitektur ovenpå et forbrændingsanlæg og et økologisk haveanlæg skabt af ildsjæle, som drømmer om en anderledes by, hvor fællesskab og grønne løsninger kommer i forreste række.

Vi mødes på Charlotte Amalies Bastion ved restaurant Aure, som er placeret i et gammelt krudthus. Vi går forbi Erdkehlgraven med kanonbådsskurene og ser det gamle søminedepot, som nu huser michelinrestauranten Noma. Vi hører om den gamle vandflyverhangar H53 og boligkomplekset Margretheholm. Vi bestiger BIG's visionære Amager Bakke og taler om den nye Lynetteholm fra toppen.

Herefter går vi ud mod B&Ws gamle arealer, hvor vi hører om strandcaféen La Banchina, Bjarke Ingels’ flydende studieboliger - de ikoniske ’Urban Riggers’, CSA-økofarmen ’Øens Have’, Maria Rubinkes bronzedør til Danmarks dyreste restaurant Alchemist, CC Contemporary og slutteligt det sprudlende madmarked Reffen Street Food hvor bølgeskvulp og mågeskrig blander sig med duften af ægte, urban gastronomi.

Værd at vide

Mødested: Foran Restaurant Aure, Krudtløbsvej 8, 1439 København K.
Slutsted: Øens Have / Reffen, Refshaleøen (tæt på 2A og Havnebussen).
Varighed: Ca. 2,5 timer.

Information

  • Dato 20.09.2025-20.09.2025
  • Adresse Se bemærkninger
    nedenfor
  • Bemærkninger Mødested: Foran Restaurant Aure, Krudtløbsvej 8, 1439 København K. Slutsted: Øens Have/Reffen, Refshaleøen (tæt på 2A og Havnebussen). Turen varer ca. 2,5 timer

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 20.09.2025 10:30-13:00 Se bemærkninger Frederik Lindskov
Frederik Lindskov, kulturhistoriker og guide hos FOF Køge Bugt
Turleder

Frederik Lindskov

Uddannelse:
Frederik Lindskov er cand.mag i filosofi og kunsthistorie fra Københavns Universitet samt uddannet billedkunstner fra Spektrum og H.C. Høyers Malerskole.

Frederiks særlige evne er at kombinere filosofi og kunsthistorie med en praktisk indsigt, således at stoffet bliver levende og let forståeligt. Han har arbejdet som tekstforfatter på reklamebureau og har som produktudvikler en hel stribe patenter bag mig. Og hans største fortrin formidlingsmæssigt er således en grundlæggende forståelse af alle trin ved kunstnerisk skabelse - fra idé og formgivning til udførelse og implementering.

Undervisererfaring:
Frederik har arbejdet som professionel omviser og foredragsholder i 15 år, og hans kunder er alt fra virksomheder og foreninger til aftenskoler såsom FOF Køge Bugt og FOF Egedal.

Andre faglige kvalifikationer:
Som billedkunstner har han en permanent udsmykning af Kavalergården ved Bernstorff Slot samt af flere danske asylcentre, bl.a. Avnstrup, og har udstillet i ind- og udland og er tidligere bestyrelsesformand for Kunstnernes Efterårsudstilling.