Oplev Frederiksberg ældre kirkegård, en stille oase midt på Frederiksberg.
Vi besøger først Frederiksberg kirke, som blev bygget i 1734 og er særlig karakteristisk med sin ottekantede form. Kirkegården blev anlagt samtidig med kirken og rummer mange gravsteder for kendte kulturpersonligheder.
Du hører om personer fra Guldalderperioden som Collin familien, Kamma Rahbek fra Bakkehuset og om digteren Adam Oehlenschläger, hvis gravsted var en af de mest besøgte på kirkegården i 1800-tallet.
Der fortælles også om fejlbombningen af den franske skole i 1945, og vi besøger gravene for nogle af ofrene for katastrofen.
Af nyere dato vil vi mindes Marguerite Viby, Poul Schlüter, Johannes Møllehave og Jytte Abildgaard.
Vi ser også på nogle af kunstværkerne på kirkegården som Per Kirkebys monument for vennen og kunstsamleren Poul Hunov og multikunstneren Storm P’s gravsted med den store træfigur af Peter og Ping.
Mødested: Foran Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Søndag 12.10.2025 | 14:00-15:30 | Se bemærkninger | Kristina Junge Jørgensen |
Uddannelse:
Kristina Junge Jørgensen er uddannet Cang.mag. i fransk og italiensk og aut. turistfører i København.
Undervisererfaring:
Hun har været guide i København siden 2004, hvor hun guider danske og udenlandske gæster på byvandringer og museumsrundvisninger. Hun har desuden mange års erfaring som foredragsholder.