Skip to content
Lær at dreje flot keramik hos Vestehavskunst, FOF Nordvestjylland, Skive

Minikursus ved drejeskiven - Skive

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med at dreje, men er ikke helt sikker på, om det er noget for dig? Så kan du nu melde dig på et lynkursus, hvor du får fornemmelsen af, hvad det vil sige at dreje på drejeskiven.

Den første dag kommer vi ind på de basale teknikker indenfor det at dreje på drejeskive. Næste dag får du lov til at afdreje det keramik, du drejede første gang. Vi glaserer det i en blank glasur og du vil til sidst kunne få op til 1-4 stykker drejet keramik med hjem. Hvis du hellere selv vil glasere dit keramik, vil du kunne tilmelde dig et lille glasurkursus efterfølgende.

Kun 6 deltagere pr. hold. Større børn er også velkomne i følge med voksen. De skal tilmeldes i eget navn og betale på lige fod med øvrige deltagere.

Ler koster 65,- kr. pr. kg inkl. glasur, begitning og brænding. Materialeudgifter er ikke inkluderet i kursusprisen og afregnes direkte med Vesterhavskunst.
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 11.05.2024 13:30-16:00 Vesterhavskunst Marianne Henneberg Schneider
2 Søndag 12.05.2024 12:30-14:00 Vesterhavskunst Marianne Henneberg Schneider
Marianne underviser i keramik, drejekurser, FOF Skive

Marianne Henneberg Schneider

Mit navn er Marianne Schneider og jeg underviser i at dreje på drejeskive hos FOF Nordvestjylland.

Det er vigtig for mig, at der er en hyggelig, positiv og afslappet stemning på holdene. På holdene er der plads til, at alle har mulighed for, at lære, udfolde sig, eksperimentere og bare lege med ler. På dette hold vil du lære de grundlæggende forudsætninger for, at kunne dreje på drejeskiven. Du vil helt sikkert udvikle dine egne teknikker, men jeg vil lære dig hvordan du kan komme i gang.

Jeg er uddannet pædagog og har undervist i folkeskolen i mange år. For nogle år siden besluttede jeg mig for, at jeg ville lære at dreje. Jeg har været så heldig at komme i ”mesterlære” hos pottemager Mads Ottow. Så i dag lever jeg udelukkende af at undervise og lave min egen keramik.

Jeg har fundet ud af, at arbejdet med ler giver en fantastisk ro og fordybelse. Når du sidder ved drejeskiven, er det nærmest umuligt at spekulere over hverdagens problemer – små som store. Jeg håber at kunne give denne oplevelse videre og glæder mig til at møde dig!