Skip to content
Trædrejning for begyndere og øvede hos FOF Nordvestjylland, Lemvig

Trædrejning for begyndere

Kurset henvender sig hovedsagelig til dig, der gerne vil i gang med at dreje i træ, eller har prøvet at dreje i træ før og har brug for et grundlæggende kendskab til drejebænke og værktøj. Du vil opleve, hvor fascinerende trædrejning er og hvor nemt man får et godt resultat. 

Du får undervisning i hvordan man bruger drejebænken (langs drejning, drejning på tværs samt drejning i endetræ), hvilke værktøjer man benytter, hvordan man sliber dem og hvordan man minimerer risikoen for at noget går galt :-)

Materialeforbruget betales på kurset - har du drejejern eller træ du gerne vil prøve, så tag det med.

Trædrejningskurserne er flyttet til større lokale på Fenskær Efterskole i Nr. Nissum 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 09.05.2024 10:00-15:00 Fenskær Efterskole Niels E. Jensen
2 Fredag 10.05.2024 10:00-15:00 Fenskær Efterskole Niels E. Jensen
Niels Erik underviser i trædrejning for begyndere og øvede i Lemvig

Niels E. Jensen

Mit navn er Niels Erik Jensen og jeg underviser i trædrejning. Jeg er uddannet lærer – sløjdlærer (selvfølgelig) og har drejet i træ i godt 30 år. Jeg har deltaget i en del kurser – bl.a. på sløjdhøjskolen i Esbjerg, men jeg eksperimenterer også meget og prøver at finde nye og interessante designs og måder at gøre tingene på.

På kurserne vil du lære at håndtere drejebænk og dreje-jern, og jeg lover, at det er både hyggeligt og lærerigt. De fleste kursister er forbavset over hvor meget man kan nå på et weekend-kursus og hvor flot et resultat man kan opnå.

Håber vi ses!