Skip to content
Lær at finde styrken bag sårbarheden på dette kursus hos FOF Nordvestjylland, Holstebro

Find styrken bag sårbarheden

Når vi føler os sårbare, kan det føles som om livet vakler under os.
Vores selvbillede bliver skrøbeligt, og vi kan begynde at tvivle på vores værdi. Det, der før gav glæde, kan nu føles udmattende – selv almindelige aktiviteter og sociale sammenkomster kan dræne os.

Men hvad nu, hvis der – bag usikkerheden og tankemylderet – findes en medfødt indre ressource?
En rolig og stabil kerne, der altid er der, selv når livet føles svært?
En indre sundhed og visdom, som vi måske uskyldigt har overhørt – ikke fordi vi har gjort noget forkert, men fordi vi aldrig har lært at lytte til den?

Inde i os alle – bag tankerne og følelserne – findes noget, der ikke kan gå i stykker.
Noget, der kan bringe ro, klarhed og tryghed, når vi begynder at få øje på det.

På dette kursus inviteres du med på en nænsom opdagelsesrejse, hvor vi sammen udforsker, hvordan sindet fungerer – og hvordan forståelsen af vores mentale design i sig selv kan skabe forandring og lette livet. Vi tager udgangspunkt i forståelsen af De Tre Principper – eller indefra-og-ud, som den også kaldes, som peger på, at alt hvad vi oplever, skabes indefra og ud. 

Du vil ikke blive bedt om at dele personlige erfaringer, medmindre du selv har lyst.

Kurset består af oplæg fra underviseren og åbne samtaler, hvor vi mødes i et trygt, roligt og ligeværdigt rum. Her er intet rigtigt eller forkert. Du er velkommen, præcis som du er 😊

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 01.09.2025 10:30-12:15 Struer Aktivitetscenter Christina Bay
2 Mandag 08.09.2025 10:30-12:15 Struer Aktivitetscenter Christina Bay
3 Mandag 15.09.2025 10:30-12:15 Struer Aktivitetscenter Christina Bay
Se alle Se færre
Stinne Bay underviser i personlig udvikling i Holstebro

Christina Bay

Gennem mange år kæmpede jeg for at opnå det liv, som jeg troede var “det rigtige”. Indre kampe, krav, forventninger og en evig stræben efter ro, glæde, frihed og tryghed resulterede i det modsatte af, hvad jeg søgte; Stress, angst, usikkerhed, ubalance og mistrivsel. I dag ser jeg klart og tydeligt, at livet altid forsøgte at hjælpe mig på rette vej. Gennem indsigt og forståelse for vores geniale mentale design, er mit liv forandret; roligt, lettere, mere frit og mere harmonisk og selvkærligt.  Det er den rejse, jeg inviterer alle interesserede med på. Jeg kan slet ikke lade være. 

Jeg er uddannet hos 3P-Skolen som certificeret coach og formidler og ansat i MentalSundhed.nu