Velkommen til hyggeligt samvær og lærerige timer i køkkenet!
Advarsel: Et fællesskab omkring madlavning kan godt være vanedannende. Se bare hvordan det er gået holdet fra Hvalsø her.
Kurset er for mænd i alle aldre, der holder af at lave mad og gerne vil inspireres i godt selskab med andre mænd.
Undervisningen tilrettelægges, så alle kan være med. Vi laver meget forskelligt lækker mad med inspiration fra både det danske og europæiske køkken samt deltagernes ønsker.
Kursisterne inddeles i grupper og laver efter grundig instruktion forskellige lækre retter.
Vi serverer maden indbydende og spiser den i fællesskab.
Værd at vide:
Husk bøtte til evt. rester, drikkevarer, forklæde, viskestykker og godt humør.
Beregn udgifter til råvarer. Første gang er råvareudgiften 90 kr. pr. mand, som afregnes direkte med underviseren i forbindelse med undervisningen. Udgiften kan variere fra gang til gang.