Skip to content
Lysning i skov

2-timers workshop – NaturRo

2-timers workshop – NaturRo

2-timers workshop – NaturRo
Giv slip på hverdagen og find ro i kroppen gennem øvelser i naturen.
NaturRo er for dig, der oplever stress, uro eller har svært ved at finde ro i hverdagen.
Holdet mødes i naturen og giver slip på hverdagen gennem stillevandringer, blid bevægelse og sanselige øvelser, der støtter nervesystemet i at falde til ro.

Du guides gennem meditationer, refleksion og naturterapeutiske øvelser, som hjælper dig med at mærke dig selv og finde din egen rytme. Her er plads til at sænke skuldrene.

Vi afslutter med en fælles snak med te og snacks. Du går derfra med lidt mere ro i kroppen og lidt mere plads indeni.

Medbring:
- Et godt sidde/liggeunderlag til udendørsbrug og en kop til te.
- Tøj efter vejret – lag på lag anbefales
- Gerne et regnslag i tilfælde af let regn, regntøj hvis det regner meget
- Fugttæt fodtøj, da der kan være fugtigt i græs eller skovbund
- Evt. en meditationspude eller ekstra tæppe
- En notesbog og en flaske vand

"Jeg mærkede tydeligt, hvordan naturen gav mig mulighed for at give slip og være helt og holdent til stede med mine følelser.
Jeg følte mig godt guidet og tryg i Idas selskab og glæder mig til næste oplevelse.
Det hele er tilladt både stort og småt, og jeg er vild med stilheden."
(Britt, tidligere deltager.)