Kom og oplev glæden og styrken ved den fysiske yoga.
Et program der styrker mave og ryg, smidiggør hele kroppen og træning af udholdenhed på en fin, kærlig og direkte måde.
Du bliver opmærksom på dit sinds mønstre og derigennem opstår muligheden for at ændre holdning til det du er i gang med.
Når den fysiske yoga har gjort sit, går vi videre med en åndedrætsøvelse der vitaliserer, opløfter og skaber mere flow i kroppen og gør sindet skarpt.
Til sidst vil du lære One Meditation Technique. En simpel teknik til at opleve at tyngdepunktet flytter sig fra hovedet til at have øjeblikke af nuets direkte tale gennem hjerte og krop. En meget fin, subtil oplevelse hvor stilhed, energi og udvidelse pludselig kan opleves at stå før tanke og følelse.