Lav dine egne unikke julegaver i Jesmonite
Drømmer du om at give personlige, håndlavede julegaver i år? Så er dette kursus lige noget for dig!
Kom med til en hyggelig og kreativ dag, hvor du lærer at arbejde med Jesmonite – et moderne, bæredygtigt og alsidigt materiale, hvor du kan lave alt fra lysestager og vaser til æsker og bakker.
Kurset er for alle, uanset om du har prøvet det før eller er helt ny. Jeg guider dig trin for trin, og du får masser af inspiration og mulighed for at udfolde din egen stil med farver og mønstre og overflader.
Du får:
- Introduktion til Jesmonite og de grundlæggende teknikker
- Adgang til materialer, farve pigmenter og forme til en god pris
- Tid og ro til at fordybe dig i kreativiteten
- Dine egne færdige kreationer med hjem – klar til at give væk (eller beholde selv)
Tilmeld dig nu, og gør julen lidt mere personlig i år med gaver, der er laver med hænderne og hjertet ❤️
Materialeudgifter er ikke indregnet i kursusprisen, men er overkommelige og afregnes med underviseren på dagen.
| Dato | Tid | Sted | Navn | |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Fredag 05.12.2025 | 17:30-20:30 | Døesvejens FritidsCenter | Emilie Agnete Refsgaard Nielsen |
Mit navn er Emilie, og jeg bor i Holstebro sammen med min mand og vores tre børn. Jeg er uddannet pædagog og har gennem årene arbejdet med forskellige målgrupper – noget der har givet mig stor glæde ved at lære fra mig, skabe trygge rammer og støtte andre i deres kreative proces.
For omkring 5 år siden så jeg materialet Jesmonite og det gjorde mig nysgerrig på hvad man kunne med det materiale. Så begyndte at arbejde med det og faldt for det, jeg har arbejdet med det i ca. 3 år nu og synes stadig det er et spændende materiale, der giver masser af muligheder for at skabe personlige og unikke produkter til hjemmet. Jeg er vild med den ro og fordybelse, arbejdet med Jesmonite giver, og den glæde der opstår, når man står med et færdigt produkt i hænderne, man selv har designet.
På mine kurser glæder jeg mig til at dele min viden, inspirere dig og støtte dig hele vejen, så du kan tage de fineste kreationer med hjem – skabt af dine egne hænder og din egen fantasi.