Skip to content

Chokoladekursus

Chokoladekursus

En hel dag med chokolade

I studiet af chokolade- og kakao kan man komme ind på mange ting. Der er nydelsen af chokolade, kemi og medicin, samt det kulturhistoriske, religiøse og etiske i forbruget. Derfor lægger dette kursus op til tværfaglighed indenfor chokolade-og kakao.

Kurset starter med en kort introduktion, hvor I får noget at vide om det kulturhistoriske hos indianerne, der startede med at drikke chokolade, hvor kakaotræet vokser, produktion mm. Til fælles frokost vil vi skulle lave mole (kylling i chokoladesovs) og en dejlig chokoladekage. Her får I naturligvis også historierne bag retten. Hvis man ikke er til at stå i et køkken, vil der være mulighed for fordybelse i en anden aktivitet.

Efter frokost er der chokoladesmagning, hvor I vil få uddybende teori om smagning, kemi og medicin. Medbring din ynglingschokolade, så du kan sammenligne den med de øvrige. Her vil I kunne udarbejde jeres personlige smagsprofil ud fra smagningen.

Afhængig af tiden, vil vi diskutere og arbejde med ”Chokoladens mørke side”. Nemlig, den etiske del med børnearbejde, bæredygtighed og forbrugermagt.

Der vil være en deltagerbetaling på 80 -100 kr. der betales på kurset. Hvis man har mulighed for det må man gerne medbringe computer og/eller telefon, der kan gå på nettet. Dette er ikke et krav.