Skip to content

Bevægelse for gigtramte

Bevægelse for gigtramte

På dette kursus tilbydes træning til glæde og gavn for dig med gigt.

Træningen lægger vægt på bevægelighed, styrke, stabilitet, balance og koordination og du får arbejdet hele kroppen igennem.

Du lærer gode hvilestillinger, som aflaster led og muskler. Øvelserne foregår i liggende, siddende og stående stillinger.

Vi inddrager forskellige redskaber som fx elastikker, bolde mm., og du får vejledning i øvelser til hjemmebrug.

Vi slutter af med udstrækning og afspænding.

Målet er at du går hjem med en følelse af energi og velvære.

Det er en forudsætning for deltagelse på disse hold, at hver enkelt deltager underskriver en erklæring hos læreren på holdet, hvori man angiver at have et handicap relaterende til undervisningen i et bestemt fag. Der skal således afgives erklæring for hvert fag man deltager i. Har man en gang afgivet erklæring, vil denne fremover være gældende for deltagelse i det pågældende fag.