Skip to content
Foredragsrække "Tirsdagstræf i Slagelse" i FOF Syd- og Vestsjælland forår 2022

Tirsdagstræf 2

Tirsdagstræf 2

Hver tirsdag i foråret og i efteråret arrangerer FOF 2 foredragsrækker på Midgård med en bred vifte af foredragsholdere og emner. Kom og få en hyggelig eftermiddag med gode oplagte foredragsholdere. I pausen kan der købes kaffe m. kage.

Hver foredragsrække består af 3 foredrag for 360 kr.

Heksehistorier
Der er den dag i dag levn fra heksetroen i Slagelse. Selv langt oppe i 1800-tallet boede der kloge koner i byen, og grænsen mellem en heks og klog kone var hårfin. Men modsat andre byer, som kastede deres hekse på bålet, var Slagelse ”blidere” på den front. Hvad var grundlaget for, at Slagelse ikke henrettede hekse? Og hvor tæt var byen mon på at gøre det? Hør en levende og underholdende fortælling om magi og hekseforfølgelser.
Niels Juul, historisk formidler
Tirsdag 08-03-2022 kl. 13:00

Spies og Tjæreborg
Hør om den danske charterbranches opståen og de to personligheder bag Spies og Tjæreborg – levemanden Simon Spies og præsten Eilif Kroager. Lars Halby har selv arbejdet for Tjæreborg Rejser, Sterling Airlines og Spies Rejser og har mange anekdoter fra sin tid i branchen.
Lars Halby, skuespiller og teaterformidler
Tirsdag 22-03-2022 kl. 13:00

Parfumesælger eller statsmand
Den konservative Poul Schlüter blev ikke spået lang tid i stolen, da han blev statsminister i 1982. Men han holdt ud i mere end 10 år, hvor Danmark blev gennemgribende forandret. Schlüter lagde grunden til nutidens velstandsniveau med hjælp fra de store forandringer i Europa. Hans triste exit i 1993 – tamilsagen – overskygger de mange positive resultater, der blev opnået under de fire regeringer, han var chef for.
Flemming Ytzen, redaktør og klummeskribent
Tirsdag 05-04-2022 kl. 13:00