Skip to content
Design din drømmehave - planteanvendelse

Design din drømmehave - planteanvendelse

Design din drømmehave - planteanvendelse

Dette er et tilbud til dig, som har styr på det grundlæggende havedesign, men ønsker professionel hjælp til at udvælge de rette planter samt koordinere sammensætningen. Den rette planteanvendelse er utrolig vigtig for at skabe en dejlig haveoase, men det kan være svært at overskue det store planteudvalg.

Med den rette viden om planterne kan man også spare mange fejlindkøb og dermed unødige udgifter. Ideelt fortsætter-kursus til de kursister, som har deltaget på ”Design din Drømmehave- det store overblik”.

Værd at vide
For at få det fulde udbytte af kurset anbefales det, at man har opmålt sin have/sine bede på forhånd. Vejledning hertil vil blive tilsendt til deltagerne 2 uger før kursusstart. Det er muligt at kontakte læreren, hvis der opstår spørgsmål til optegningen før og under kursusforløbet.

På kursusdagen medbringes ud over papir og tegneredskaber (blyant, viskelæder, lineal, sort tusch og evt. farveblyanter) også fotos (digitalt eller papir) af haven/bedene/planterne (hvis identifikation ønskes), evt. lister over eksisterende og ønskede planter samt også meget gerne forskellige havebøger og inspirationsmateriale.

Der vil blive udleveret kursusmateriale, som koster 50 kr. Materiale fra Design din drømmehave – det store overblik kan med fordel genbruges.

Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.

AnneMarie Sørensen