Skip to content
Kinesisk flag på en globus

Kina og stormagterne – magtbalancer i forandring

Kina og stormagterne – magtbalancer i forandring

Tag med på en fascinerende rejse gennem Kinas skiftende forhold til Europa, USA og Rusland. I dette foredrag udforskes de historiske, politiske og økonomiske dynamikker, der binder disse stormagter sammen – og de spændinger, der truer med at skille dem ad. Med skarpe analyser, historiske dybder og aktuelle perspektiver får du et indblik i den globale magtbalances fremtid.

Simon Rom Gjerø vil komme ind på:

1. Kina og Europa

Fra Silkevejen til EU’s moderne konkurrence- og samarbejdsrelationer med Kina. Dette foredrag ser på Kinas historiske bånd til Europa og de aktuelle udfordringer omkring handel, teknologi og menneskerettigheder. Hvordan navigerer Europa mellem samarbejde og uafhængighed?

2. Kina og USA

Stormagtskonkurrencen mellem USA og Kina er skærpet i 2025, præget af handelskrige, sanktioner og geopolitiske uenigheder om Taiwan, Rusland og Ukraine. Med nye politiske strategier på begge sider ser vi ind i en turbulent fremtid. Hvordan vil denne magtkamp påvirke verdensordenen?

3. Kina og Rusland

Rusland og Kinas forhold har historiske dybder, der ofte overses. Fra kejserlige rivaliseringer til moderne alliancer udforskes de magtstrukturer, der i dag former relationen mellem de to stormagter – og deres rolle i en verden, hvor USA forsøger at ændre dynamikken. Hvordan vil disse relationer udvikle sig?

Dette foredrag giver et skarpt blik på de mest presserende spørgsmål i global politik. 

Hvor kan jeg høre om Kina og stormagtspolitik?

Foredraget finder sted i Kulturarkaden i Vordingborg. Der er gode parkeringsforhold og elevator til foredragssalen.