Oplever du stress, angst, nedtrykthed eller kroniske smerter? På dette 6-ugers kursus i Vordingborg får du konkrete værktøjer til at håndtere hverdagens mentale og fysiske udfordringer. Vi arbejder med evidensbaserede mestringsstrategier, inspireret af meditation og metakognitiv terapi, som styrker din evne til at skabe afstand til overbelastende tanker og bekymringer.
Forløbet kombinerer teknikker fra mindfulness, vejrtrækningsøvelser og blid yoga, som roligt bringer dig tilbage i kroppen. Hver session afsluttes med guidet afspænding, som hjælper nervesystemet i balance og giver en dyb følelse af ro og restitution.
Kurset foregår i DGI-huset i Vordingborg i et trygt og støttende fællesskab, hvor du får redskaber til både indre ro og personlig udvikling.