
Her synger vi sange, vi alle kender og elsker. Det kan være klassikere af Gasolin, Tv2 eller DAD, Otto Brandenburg eller gamle sømandsviser, 80'er hits - eller de sange, vi ubevidst synger med på, når vi kører alene i bilen.
Repertoiret er genkendeligt, jordnært og fyldt med gode minder. Du kan selv være med til at foreslå de sange, der rammer lige netop dig!
I Mandekoret handler det ikke om perfektion, flerstemmighed eller høje toner – det handler om at synge med, nyde det og have det sjovt. Vi synger alle den samme melodi, og man deltager med det, man har af stemme og lyst. Her er plads til både dybe røster og hæse toner – det vigtigste er, at du er med.
Fællesskab og kaffepause i højsædet
Hver koraften byder også på god tid til kaffe og en snak – for Mandekoret handler lige så meget om fællesskab som om musik. Vi mødes for at synge, grine og være sammen i uformelle, afslappede rammer. Her er ingen optagelsesprøve, ingen nodekrav og ingen forventninger – kun lysten til at synge tæller.
Hvem kan være med?
Alle mænd
Dig, der savner fællessang og mandehørm
Dig, der bare har lyst til at synge uden krav
Uanset stemme, erfaring eller sangmod – du er velkommen!
Læs mere