Skip to content
Hundetræning i FOF

Hvalpetræning for familiehunde

Hvalpetræning for familiehunde

Hvalpetræning i Vordingborg

For hvalpe mellem 10 uger og 6 måneder

Er du ny hundeejer i Vordingborg eller på Sydsjælland / Nordfalster? Så er vores hvalpetræning på hundebanen i Vordingborg det perfekte sted at starte jeres liv sammen.

Når du træner din hvalp, styrker du både tillid, samarbejde og kommunikation – og får et stærkt fundament for resten af hundens liv.

Du lærer om hvalpens adfærd, kropssprog og behov, så du forstår, hvordan din hund tænker og reagerer.
Træningen foregår i trygge og rolige omgivelser, hvor positiv forstærkning og lystbetonet læring er i fokus.

For alle hvalpe er socialisering afgørende. Din hvalp får mulighed for at møde andre venlige mennesker og hunde, lege, øve sig i nye situationer og udvikle tryghed og selvtillid.

Vi arbejder med:

  • Socialt samvær og kontakt mellem hund og ejer

  • Sjove kontaktøvelser og lege

  • Indkald – giv hvalpen lyst til at komme, når du kalder

  • Håndteringsøvelser – hvalpen lærer at sidde, ligge og slappe af

  • Lineføring – hvalpen motiveres til at gå pænt i snor

Tilmeldingen gælder 1 voksen med 1 hvalp.
Husk at angive hvalpens race ved start.