Skip to content
Mona Lisa

Kend din Mona Lisa – og fem andre berømte kunstværker

Kend din Mona Lisa – og fem andre berømte kunstværker

Mona Lisa, Las Meninas, Frokost i det grønne, Skriget, Guernica og Marilyn Diptych - mange kan sætte billeder på de nævnte titler. Men hvorfor er det, at disse malerier er så berømte? 

I dette foredrag betragter vi værkerne fra mange perspektiver. 

Vi hører om kunstnerens inspirationskilder og forarbejder. Vi går under overfladen på værkerne og hører om deres tilblivelsesproces. Vi diskuterer motivernes betydning. Vi sætter værkerne i relation til deres samtid, den kunstneriske og samfundsmæssige udvikling. 

Vi hører om værkernes livshistorie; rejser, flytninger, konservering og et tyveri. Om kopier, varianter og parafraser. Om samtidens og eftertidens modtagelse og fortolkninger af værkerne. 
Og ikke mindst - om myter om dem!

Bemærk: 
Foredraget er et ud af fem foredrag i FOF Sydøsts kulturhøjskole, hvor man både kan tilmelde sig hele foredragsrækken eller de enkelte foredrag. 
Der vil derfor være en morgensang og kaffe/brød for alle tilmeldte fra kl. 9.30 inden foredraget. 


Vi glæder os til at se dig!