Skip to content
Tag med til spændende foredragsrække på teaterbygningen i hjertet af Køge med FOF Køge Bugt

Danmark Dejligst - Forår 2024

Foredrag: Markante kvinder i dansk politik
Folketingets Præsidium har bestilt et nyt maleri, der skal portrættere 30 kvinder, som har haft stor betydning for kvinders demokratiske virke i Danmark siden 1915. Med det kommende maleri som afsæt ser vi nærmere på de udvalgte kvindelige politikere.
Onsdag 31-01-2024

Tur: Folketinget
Vi vises rundt i Folketinget af en af Folketingets betjente. Vi hører om, hvordan Folketinget fungerer som centrum for folkestyret og lovgivningen i Danmark. Undervejs får vi indblik i Christiansborgs spændende historie, og vi kommer bl.a. til at se Vandrehallen, grundlovene og Folketingssalen.
Bemærk! Vi skal gennem et sikkerhedstjek og have gæstekort før omvisningen.
Mødested: senest kl.11.45 ved Folketingets besøgsindgang, Rigsdagsgården, 1218 København K
Onsdag 07-02-2024, kl. 11:30


Foredrag: Karen Blixen
Karen Blixen er en af de mest markante forfatter i dansk litteratur. Hun er bl.a. kendt for Den Afrikanske Farm, som gjorde hende berømt verden over. I sine fantastiske fortællinger beskæftigede hun sig med store eksistentielle spørgsmål. Hun blev selv en myte i levende live.
Onsdag 28-02-2024

Tur: Karen Blixen Museum Rungstedlund
Vi får en omvisning i særudstillingen Forførelsens Portræt med Dronningens decoupager og scenografi til filmatiseringen af Karen Blixens forførelseshistorie Ehrengard. Der bliver adgang til at se Karen Blixens stuer, soveværelse og køkken samt Fuglereservatet. 
Mødested: kl.10.45 ved indgangen til Rungstedlund, Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst (entre: 90,- kr. (grupperabat), omvisning: ca. 50,- kr.).
Onsdag 20-03-2024


Foredrag: Jødernes Danmarkshistorie
Det er 400 år siden Christian 4. inviterede de første jøder til at bosætte sig i kongeriget Danmark. Jøderne blev spredt til omkring 10 provinsbyer, men var mest koncentreret om København. Indtil 1900-tallet udgjorde jøderne det største religiøse mindretal i Danmark. Vi ser på hvordan en befolkningsgruppe med eget sprog, religiøse skikke og madvaner blev integreret i det danske samfund.
Onsdag 10-04-2024

Tur: Københavns Synagoge
Vi får en omvisning ”indenfor murene”, hvor vi oplever synagogens flotte arkitektur. Turen rummer også et foredrag med introduktion til jødedommen, og vi får lejlighed til at stille spørgsmål om jødisk liv i Danmark i dag.
Bemærk! Der skal af sikkerhedsmæssige grunde fremsendes endelig deltagerliste inden besøget. (Omvisning: ca. 50,- kr.).
Mødested: senest kl.11.15 ved synagogens indgang, Krystalgade 12, 1172 København K
Onsdag 14-04-2024, kl. 11:30


Værd at vide
De angivne priser afhænger af antal deltagere på turene.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 28.02.2024 10:00-12:00 Teaterbygningen, Køge Anne Cornelius
2 Onsdag 20.03.2024 11:00-13:30 Se Beskrivelse Ovenfor Anne Cornelius
3 Onsdag 10.04.2024 10:00-12:00 Teaterbygningen, Køge Anne Cornelius
Se alle Se færre

Anne Cornelius