Skip to content
Gå til hunde- og hvalpetræning hos FOF Køge Bugt

Hundetræning og hvalpetræning

Vores lydighedshold er for alle hunde og ejere (alle lovlige racer og blandinger er velkomne) og henvender sig til alle hundeejere, der ønsker at forstærke samarbejdet med deres hund. Her vil fokus være på den brugbare lydighed, som alle hunde (og ejere) har godt af at bruge og eventuelt genopfriske.

Du får inspiration til, hvordan du kontinuerligt selv kan motivere din hund på de daglige gåture. Ved at have en glad og oplevelsesmættet hund ryddes samtidig nogle af hverdagens småproblemer af vejen. Vi tager udgangspunkt i holdets sammensætning og tager hensyn til hver enkelt hunds egenskaber, adfærd og niveau.

Værd at vide
Første træningsgang medbringes kvittering for betaling af den lovpligtige hundeanvarsforsikring.

Minimumsalder for hvalpe er 5 måneder.

Din hund skal have almindeligt halsbånd/dressurhalsbånd og almindelig line - ikke flexline.

Medbring rigeligt med godbidder.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 21.04.2024 12:30-13:30 Galløkken i Rønne ved vandrehjemmet Pernille Wulf Jensen
2 Søndag 28.04.2024 12:30-13:30 Galløkken i Rønne ved vandrehjemmet Pernille Wulf Jensen
3 Søndag 05.05.2024 12:30-13:30 Galløkken i Rønne ved vandrehjemmet Pernille Wulf Jensen
Se alle Se færre
Kom med til hunde- og hvalpetræning hos Pernille Wulf, som er uddannet hundefører ved DcH
Underviser

Pernille Wulf Jensen

Pernille Wulf Jensen er uddannet hundetræner ved DcH - Danmarks civile hundeførerforening, hun er tidligere hundefører ved Hjemmeværnet og har boet i Spanien, hvor hun har arbejdet med gadehunde.

Pernille har erfaring i både hvalpehold, familiehundehold og i lydighed, og driver privat en hundetræningsvirksomhed, hvor hun blandt andet underviser i dogparkour.