Bliv en del af Danmarks bedste aftenskole hos FOF Køge Bugt
Brænder du for pilates og bevægelse, og har du en relevant baggrund og undervisererfaring? Vi søger lige nu en engageret pilatesunderviser til vores pilateshold om eftermiddagen/aftenen i hjertet af Køge.
En underviser med fingeren på pulsen
Som underviser hos os bliver du en del af et levende og fagligt kompetent team i en virksomhed præget af samarbejde, fællesskab og iværksætterånd, og din ansættelse kan i høj grad tilpasses din hverdag og dine ønsker
Undervisningen foregår i vores egne lyse og lækre lokaler, Støberivej 1b, 4600 Køge.
Det er vigtigt du enten har undervisererfaring eller relevant uddannelsesbaggrund indenfor f.eks. psykomotorisk terapi, idræt, Body SDS, fysioterapi, idræt eller lignende. Og så skal du elske at nørde ned i pilates stillinger af enhver art.
Praktiske oplysninger
Som underviser i FOF Køge Bugt, ansættes du på timebasis, og aflønningen sker jf. folkeoplsyningsloven. Lønnen beregnes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om løn- og ansættelsesvilkår for lærere ved undervisning mv. efter folkeoplysningsloven.
Send din ansøgning til Tina Rossbach Kofod på tr@fof.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 5665 5322.