Skip to content
Besøg Raadvad fabrikken med FOF Køge Bugt

Raadvad - et enestående stykke Danmarkshistorie

Besøg det idylliske Raadvad i det naturskønne område langs Mølleåen. Her finder du et af Danmarks første industrisamfund med Raadvad Knivfabrik og Georg Jensen.

Vi skal rundt og se boligerne for fabrikkens ansatte, byens første skole, og det ekstravagante vandrehjem i nr. 1, mens vi hører om Møllens funktioner, husenes navne og Raadvad Kro. Vi kigger også forbi værkstederne og hilser måske på en kunsthåndværker.

Turen er for alle og tempoet er moderat og kan kombineres med et besøg på Raadvad Kro (husk at bestille) og en dejlig tur i Jægersborgs Hegn og Dyrehave.

Værd at vide
Mødested: Foran Raadvad Kro, Svenskevej 52, 2800 Kongens Lyngby

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Foto: © Torben Aandahl

Information

  • Dato 12.06.2024-12.06.2024
  • Adresse Se Infoboks
    Nedenfor
    0
  • Bemærkninger Mødested: Foran Raadvad Kro, Svenskevej 52, 2800 Kongens Lyngby

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 12.06.2024 11:00-13:00 Se Infoboks Marianne Bentzen
Marianne Bentzen er rundviser hos FOF Køge Bugt
Underviser

Marianne Bentzen

Marianne Bentzen laver guidede rundvisninger hos FOF Køge Bugt med stort engagement, og hun brænder for at formidle primært nye byrum og kulturskatte.

Marianne er oprindeligt uddannet Exam.com. og har arbejdet med kommunikation, marketing og relationer inden for det private og er desuden uddannet guide med mange udflugter i bagagen til fods og i bus.

Siden 2018 har Marianne udelukkende arrangeret og afholdt guidede rundvisninger og undervist. Og som rundviser er hun kendt for at tale højt og tydeligt, være velforberedt og en god formidler. Marianne finder mange spændende kulturskatte; har gode samarbejdspartnere og udfører sine guidede ture i et energifyldt tempo.

Hvis du har nogle konkrete spørgsmål til Mariannes guidede ture eller undervisning, så er du velkommen til at kontakte hende på: mariannebentzen@gmail.com.