Kurset går i dybden med bowdrill, friktionsild og materialer til bål og optænding. På kurset kommer størstedelen af tiden til at gå med at finde materialer i naturen og bearbejde dem til et fungerende bowdrill-sæt.
Når du forlader kurset, vil du altså kunne finde de nødvendige materialer i naturen, der skal til for at lave ild uden lighter, tændstikker og ildstål. På bowdrill-kurset vil du også lære om det primitive aspekt af udstyr, og du stifter bekendtskab med Shelter, Ild og Vand-principperne (SIV).
Værd at vide
Bowdrill-kurset forudsætter en viden om værktøj og sikkerhed i naturen.
Du er velkommen til at udforske Bushcraft-instruktør Anders Bruun' profil på AB bushcraft (Facebook) og ab_bushcraft (Instagram).