Skip to content
Gå til Senior Pilates hos FOF Køge Bugt

Hensyntagende pilates for seniorer

Skavanker og smerter såsom slidgigt, osteoporose, kunstige led, diskusprolaps m.m. behøver ikke nødvendigvis afholde dig fra at bevæge og træne din krop. Pilates for seniorer er skræddersyet til dig, som ønsker en mere blid men stadig effektiv form for træning. 

Fokus ligger på (gen)opbygning af styrke, øget bevægelighed og smidighed, samt træning af balance. Der trænes primært på en måtte på gulvet, og øvelserne akkompagneres typisk af store og små redskaber som studiet stiller til rådighed. 

Værd at vide
Holdene er små, med kun fire deltagere. Der tages således særlig hensyn til dine behov og fysiske og psykiske forudsætninger for deltagelse.

For at få mest muligt ud af træningen, er det vigtigt at du 

- kan komme ned til og op fra gulvet

- kan holde en håndvægt og lignende genstande

- kan løfte armene over skulderhøjde

- kan ligge på både mave, ryg og siden

- ikke er blevet opereret inden for de sidste 6 måneder

 

Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 02.02.2024 10:00-11:00 Einklang Pilates Lisa Koch
2 Fredag 09.02.2024 10:00-11:00 Einklang Pilates Lisa Koch
3 Fredag 16.02.2024 10:00-11:00 Einklang Pilates Lisa Koch
Se alle Se færre
Lisa Koch, bevægelsesunderviser ved FOF Køge Bugt
Underviser

Lisa Koch

Lisa Koch er uddannet Pilatesunderviser gennem BASI Pilates og har siden videreuddannet sig løbende. Hun er tidligere projektleder og konsulent, men har sidenhen specialiseret sig i Pilatesverdenen og har flere års undervisererfaring. Lisa følger løbende med i de mange aspekter i Pilates og inkorporerer disse i hendes undervisning. 

"Mit mål er at give dig en effektiv bevægelse, så det føles godt i din krop. Udover min undervisning er jeg glad for dans, kajak og gåture med min hund".