Skip to content
Hensyntagende Yoga for alle niveauer, Hensyntagende Yoga hos FOF Køge Bugt

Hensyntagende Yoga

Kom og mærk, hvordan du gennem yogaens dybe og blide stræk kan reducerer smerter i kroppen. Yogaen vil give dig en større smidighed i kroppen og styrke led og muskler. Målet er at få en større kropsbevidsthed, så du bedre kan lytte til din krop og dens signaler og dermed mærke eventuelle over- og spidsbelastninger.
Der vil være fokus på koordination af åndedræt og bevægelse, som gør at du nemmere og mere bevidst kan give slip på spændinger, smerter og eventuelle ubehag på yoga måtten.

Denne hensynstagende yoga klasse giver en mere individuel tilpasning til særlige behov. Der vil være tid til langsomt at komme ind og ud af yoga stillingerne. Når krop og sind er trygge, vil du åbne dig op til nye potentialer og opleve at du med åndedræt og koncentration kan løsne op for stivhed, spændinger og heale din egen krop. Med yoga lærer du at selv-regulere nervesystemet og observere sindets mange forstyrrelser. Du får værktøjer til at finde ro i hverdagens stress og støj. Her vil du kunne tage bedre omsorg og valg for dig og dit helbred.

Der vil indgå forskellige åndedræts- og afspændingsteknikker, som lærer dig at give slip og give dig energi til at skabe forandringer. Vi afslutter hver gang med en dyb afspænding af hele kroppen.

Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 06.09.2023 16:00-17:30 Den Hvide By, Køge Dorte Jensen
2 Onsdag 13.09.2023 16:00-17:30 Den Hvide By, Køge Dorte Jensen
3 Onsdag 20.09.2023 16:00-17:30 Den Hvide By, Køge Dorte Jensen
Se alle Se færre
Dorthe Jensen, underviser i bevægelse og sundhed hos FOF Køge Bugt
Underviser

Dorte Jensen

Jeg har mange års erfaring med undervisning i Mindfulness gennem FOF og egne kurser. Gennem mit arbejde som homøopat er jeg klædt godt på til at tage dig gennem din meditationsproces, hvor du lærer dig selv at kende samt turde være dig selv. Jeg vil altid møde dig der, hvor du er som menneske. Jeg elsker at arbejde med sindet og de uanede kræfter og talenter vi ikke selv ved, vi besidder. Min omsorg for dig som midtpunkt og min entusiasme gør mig til en transformator til forandring.

Min styrke er at skabe forandring i menneskers liv. Du vil altid føle dig tryg og motiveret under hele processen. Især når du møder begrænsninger, gamle overbevisninger & angst for det ukendte! Jeg har selv foretaget mange skift og forandringer i mit liv. Læs mere om min egen rejse & historie her.