Lær at hækle – begyndervenligt kursus fyldt med hygge, kreativitet og fællesskab
Drømmer du om at lære at hækle, men er usikker på, hvor du skal starte? Eller er du allerede i gang, men har brug for hjælp til at forstå en hækleopskrift eller vælge det rigtige garn og den rigtige hæklenål?
Måske har du set videoer på YouTube, men har svært ved at følge med – eller du savner personlig vejledning og inspiration. Så er dette kursus noget for dig!
Et kreativt hæklefællesskab – for alle niveauer
Kurset er skræddersyet til begyndere og let øvede, som gerne vil:
Lære at hækle fra bunden
Få styr på hækleopskrifter, masker og teknikker
Vælge det rette garn og den rigtige hæklenål
Skabe smukt og brugbart håndarbejde som toppe, cardigans, tasker og meget mere
Praktisk info 🌸
☕ Inkluderer: Kaffe, kage, fællesskab og masser af inspiration
🧵 Medbring: Første gang får vi styr på de grundlæggende teknikker, så tag noget garn og hæklenåle med, eller lån af underviseren. De næste gange kaster vi os ud i konkrete hæklerier!
Hvis du allerede har et projekt i gang, så tag også gerne opskrift og materialer med.
“Jeg har selv været i din situation...”
Mød din underviser: Nikita Risager Øbakke deler ud af sine egne erfaringer og fejltrin som nybegynder – og guider dig med varme, humor og masser af praktisk viden. Hun designer i dag sine egne hæklede kreationer og elsker at hjælpe andre godt i gang.
"Min hæklerejse startede også med en YouTube-video og lidt for tyndt garn. Men på kun 1,5 år har den udviklet sig til, at jeg selv designer og hækler meget af mit tøj. Da jeg startede, kendte jeg ikke forskellen på garnfibre, hvad løbelængder var, og hvor stor indflydelse valg af hæklenål har på udseendet af det, jeg lavede. Alt det er information, jeg ville ønske jeg havde dengang. Jeg vil gerne dele det med holdet her, så deltagerne kan få den bedst mulige entré ind i hækleverdenen"
"Alle kan lære at hækle – lige fra vaskeklude til kjoler og cardigans. Ifølge mine venner tager det endda kortere tid end at strikke!"
"Sammen skal vi gøre garderoben klar til foråret og sommeren med nogle smukke hæklede toppe og luftige cardigans – eller hvad end du drømmer om at lave.
Jeg elsker selv at hækle sommertøj, og der er simpelthen sådan et stort udvalg. Du kan prøve at tage et kig på min Instagramprofil, og forhåbentlig blive inspireret (@nikita_crochets_). Du skal ikke lade dig skræmme af sværhedsgraden, for langt størstedelen er skam begyndervenligt 😃"
"Jeg håber, at du har lyst til at tilmelde dig kurset og være med til at skabe et varmt og kreativt fællesskab. Vi skal hygge, hækle, grine og blive bedre sammen!"
– Nikita Risager Øbakke, underviser
Hækling er nemmere, end du tror
Hækling er både sjovt, afstressende og overraskende nemt at komme i gang med. Alt du kan strikke, kan også hækles – og ofte går det hurtigere!
Fun-fact om hækling
"Vidste du, at der ikke findes hæklemaskiner?
Alt ægte hækling er håndlavet – og det gør hvert eneste stykke håndarbejde helt unikt. Det synes jeg selv er ret vildt!"
Ønsker du at lære at hækle og blive en del af et kreativt fællesskab? Så tilmeld dig Hæklehygge med Nikita – et begyndervenligt hæklekursus med plads til både fejl, grin og flotte resultater.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 18.03.2026 | 16:30-19:30 | Gåsetårnskolen Afd. Iseling | Nikita Risager Øbakke |
2 | Onsdag 25.03.2026 | 16:30-19:30 | Gåsetårnskolen Afd. Iseling | Nikita Risager Øbakke |
3 | Onsdag 08.04.2026 | 16:30-19:30 | Gåsetårnskolen Afd. Iseling | Nikita Risager Øbakke |
4 | Onsdag 15.04.2026 | 16:30-19:30 | Gåsetårnskolen Afd. Iseling | Nikita Risager Øbakke |
5 | Onsdag 22.04.2026 | 16:30-19:30 | Gåsetårnskolen Afd. Iseling | Nikita Risager Øbakke |
6 | Onsdag 29.04.2026 | 16:30-19:30 | Gåsetårnskolen Afd. Iseling | Nikita Risager Øbakke |
Se alle Se færre |
Jeg er en ung kvinde på 26 år, og jeg læser jura på Københavns Universitet. Jeg har også et studenterjob hos Folketingets Ombudsmand, hvor jeg behandler klagesager.
Men mit hjerte tilhører hækling! Jeg laver både hækler og laver hæklemønstre. Følelsen af at have lavet noget selv, som man kan og vil bruge, er helt magisk, og jeg vil så gerne dele ud af den.