Fysioterapeutisk yoga er for dig, der gerne vil bevæge dig mere, men har brug for en blid form for træning.
Undervisningen foregår i et roligt tempo, hvor alle øvelser er tilpasset af en fysioterapeut med kendskab til kroppens bevægeapparat og de udfordringer, mange oplever i hverdagen – som f.eks. muskel- og ledsmerter, spændinger eller behovet for at forebygge skader og holde kroppen i gang.
Der er god tid og plads til at mærke kroppen og udføre øvelserne i dit eget tempo og på dit eget niveau.
Vi arbejder med styrke, stabilitet og stræk, og gennem hele forløbet har vi fokus på åndedrættet, som skaber ro og nærvær.
Undervisningen indeholder desuden elementer af afspænding, der hjælper dig med at finde ro og lande i kroppen.
Vi mødes i et trygt, uformelt og hyggeligt miljø, hvor alle er velkomne – uanset erfaring og niveau.
Værd at vide:
Medbring egen yogamåtte og evt. vand, hvis du skulle blive tørstig i løbet af undervisningen.