Skip to content

Introkursus til permakultur

Introkursus til permakultur

Lær at designe en bæredygtig fremtid med permakultur

2-dages kursus med registreret underviser fra Permakultur Danmark

Permakultur er gennem de senere år gået fra at være en lidt hemmelig ting for de indviede til at være meget mere omtalt i forskellige sammenhænge, navnlig i forbindelse med havebrug og landbrug.

Vil du lære, hvordan du skaber bæredygtige løsninger i din hverdag og i dit lokalsamfund? 

På dette intensive to-dages kursus i permakultur får du en dybdegående introduktion til, hvad permakultur er, og hvordan denne helhedsorienterede metode kan anvendes til at transformere alt fra hverdagsliv og havebrug til boligbyggeri, økonomi og fællesskaber.

Kurset kombinerer teoretisk viden med praktiske øvelser og levende eksempler. 
Undervejs vil du få hands-on erfaring med permakulturens redskaber, principper og designmetoder. 

Du lærer, hvordan du kan skabe robuste og regenerative systemer, der arbejder med – ikke imod – naturens egne processer.

Hvad er permakultur?

Permakultur handler om at designe systemer, hvor mennesker og natur trives sammen. 

Det er en metode inspireret af økologiske kredsløb og oprindelige folks viden, som hjælper os med at leve mere bæredygtigt – med færre ressourcer og mindre spild, men med mere overskud og livskvalitet.

Permakultur

Kurset afsluttes med en designøvelse, hvor du sammen med de øvrige deltagere udvikler dit eget permakultur-design, med udgangspunkt i virkelige problemstillinger og løsninger.

Underviser er biolog Camilla Brok, diplomstuderende og registreret underviser i permakultur, som med faglighed og passion guider dig gennem både teori og praksis.

Vil du have et introkursus-certifikat i permakultur?

Efter gennemført kursus vil det være muligt at få et introkursus-certifikat fra Permakultur Danmark, som dokumenterer dine nye kompetencer inden for bæredygtig design og livsstil.