Babysvømning er en sjov og stimulerende aktivitet, der gennem lege og små øvelser er med til bl.a. at udvikle dit barns fortrolighed med vand.
Vi afprøver forskellige dykke- og sanselege, og I får ideer til, hvad I selv kan arbejde videre med i svømmehallen. Undervisningen foregår i høj grad på barnets præmisser, og der tages udgangspunkt i dit barns behov, kunnen og niveau for at sikre tryghed og en god oplevelse for forældre såvel som barn.
Værd at vide
Optimalt starttidspunkt er, når din baby er ca. 12 uger gammel.
Din baby skal bære en badeble med en bred elastik ved mave og lår. Badebleen skal sidde meget tæt. Er du i tvivl så henvend dig til personalet i svømmehallen. Du kan også købe badebleer i billetsalget.
For at undgå at din baby kommer til fryse, når de kommer op af vandet, er det en god idé at medbringe et ekstra håndklæde eller lille tæppe.
Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.