Skip to content

Hatha yoga Lejre

På dette hold laver vi skøn Hatha yoga, hvor vi arbejder med styrke, smidighed, balance, koordination og kropsbevidsthed.

Undervisningen er nænsom og styrkende – og altid med fokus på at skabe harmoni mellem krop og sind.

Du lærer forskellige åndedrætsøvelser, som har en vigtig indvirkning på kroppens funktioner og modvirker stress. Når vi trækker vejret bevidst og frit, støtter vi kroppens naturlige balance.

Vi afslutter hver gang med ca. 20 minutters afspænding, så kroppen får ro til at integrere dagens praksis.

Undervisningen krydres også med udvalgte øvelser fra Qigong og Pilates, som styrker forbindelsen mellem krop og sind.

Medbring:

Skridsikker yogamåtte

Pude og tæppe, så du kan ligge godt

Evt. vandflaske


Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 11.08.2025 15:30-17:10 Domus Felix Jill Christiansen
2 Mandag 18.08.2025 15:30-17:10 Domus Felix Jill Christiansen
3 Mandag 25.08.2025 15:30-17:10 Domus Felix Jill Christiansen
Se alle Se færre

Jill Christiansen

Jill Christiansen har over 20 års erfaring som underviser og en bred faglig baggrund. Hun er uddannet fysioterapeut, yogalærer og meditations-/mindfulnesslærer fra Dansk Yoga samt instruktør i både Pilates, Qigong og Effekttræning. Derudover er hun også uddannet kinesisk akupunktør, zoneterapeut, massør og kostvejleder.

Jill brænder for at undervise og deler med glæde ud af sin viden og erfaring. Med sin alsidige baggrund formår hun at variere undervisningen med spændende øvelser og indsigt i kroppens funktioner.

Er du i tvivl om holdet er det rette for dig, er du meget velkommen til at kontakte hende via FOF.