Skip to content
Bagekursus i FOF

Sundt og velsmagende glutenfrit brød

Lær at bage sundt og velsmagende glutenfrit brød – kursus i glutenfri bagning

Drømmer du om at bage glutenfrit brød, der både smager fantastisk, mætter godt og giver din krop de næringsstoffer, den har brug for?
På dette kursus lærer du at blandt andet at bage et nemt og hurtigt glutenfrit brød med surdej, hvor smag, struktur og ernæring går hånd i hånd.

15 års erfaring i glutenfri bagning – nu deler jeg mine bedste opskrifter og teknikker!

Merete Lundbye Petersen har bagt glutenfrit brød i over 15 år og ved, hvor udfordrende det kan være at finde opskrifter, der både er smagfulde, næringsrige og holdbare. På kurset deler hun sin gennemtestede opskrift på et glutenfrit havrebrød med surdej – et brød med dyb umamismag, god krumme og lang mæthed. Brødet er rigt på fibre og mineraler, hvilket er særligt vigtigt, når man ikke spiser traditionelt rugbrød.

Vi bager også lyse glutenfrie brød, og undervejs taler vi om den ernæringsfaglige baggrund: Hvilke meltyper der er bedst, hvordan du sikrer et tilstrækkeligt fiberindhold i din kost, og hvad du skal være opmærksom på, når du spiser glutenfrit – både af helbredsmæssige og praktiske årsager.

Du får:

  • Bagning af både mørkt og lyst glutenfrit brød med surdej

  • Viden om meltyper, fibre og ernæringsindhold i glutenfri bagning

  • En surdej med hjem, så du kan bage videre derhjemme

  • Grundopskrifter og tips til variationer

  • En pose hjemmelavet brød – klar til fryseren eller frokosten

Dette kursus er relevant for dig, der har cøliaki, er glutenintolerant – eller blot ønsker at udforske glutenfri bagning med fokus på sundhed og smag.


Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 25.10.2025 09:00-13:00 Marienberg Skole Merete Lundbye Petersen
Merete Lundbye Petersen

Merete Lundbye Petersen

Jeg er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og har stor viden og erfaring indenfor grøn madlavning og glutenfri bagning. Jeg er netop gået på pension, men brænder for at give min faglige passion videre.
Jeg synes, at det er sjovt at få grøntsager til at smage godt! Samtidig er det en sundhedsmæssig fordel for os alle sammen, hvis vi får mere grøn madlavning ind i hverdagen.