
Mindful yoga er en kombination af Hatha og Yin Yoga hvor forskellige Mindfulness principper, som f.eks. det at øve sig i at være accepterende, have tillid, give slip, ikke dømmende, være tålmodig og åben, vil være en naturlig del af timen.
Vi starter hver gang med en kort guidet centrerende meditation, går til opvarmende øvelser, og derefter forskellige stående, siddende og liggende ”asana” (stillinger).
Du vil få arbejdet hele kroppen igennem med rolige stræk og styrkende øvelser. Derefter afslutter vi med en lige så vigtig del – nemlig guidet afspænding og Mindfulness meditation.
Vi vil have fokus på åndedrættet og gennemgå forskellige åndedræts teknikker.
Under hele timen vil der være stille, rolig baggrundsmusik.
Du vil blive guidet klart og tydeligt igennem alle stillinger og øvelser.
Du kan både være med, hvis yoga er noget nyt for dig, eller du er øvet ”yogi”.
Undervisningen vil blive tilrettelagt efter holdets erfaring, og der vil altid blive taget individuelle hensyn.
HUSK: Medbring egen yoga-måtte og evt. en flaske vand.
Læs mere