Skip to content
Efterfødselstræning

Gravid FysioYoga

Efterfødselsyoga støtter din krop i overgangen fra graviditet til moderskab. 
Med fokus på blid, dynamisk yoga arbejder vi med åndedræt, styrke og stræk, der gavner skuldre, nakke og ryg. Øvelserne styrker og stabiliserer kroppen, særligt bækkenbund og kerne, gennem effektive og skånsomme teknikker.

Der er særligt fokus på at komme i kontakt med bækkenbunden og kernen via det dybe åndedræt, og vi snakker en del om, hvordan hensigtsmæssige hverdagsbevægelser (f. eks. når du bærer, leger eller giver din baby mad). En god kropsholding kan forebygge eller lindre mange efterfødselsgener. 

Vi bevæger os i takt med åndedrættet og arbejder blandt andet med Yin yoga, der giver dybe stræk og afspænding. 
Timerne afsluttes ofte med Savasana, den yogiske hvilestilling, hvor kroppen integrerer yogaens effekt. Du vil mærke øget energi, styrke og balance, samtidig med at spændinger lindres.

Tag baby med
Der er plads til babyer – både grin, gråd, amning og bleskift er en naturlig del af holdet. 

Du kan starte ca. 6 uger efter fødslen – uanset barnets alder. 
Vores underviser tilbyder blide, hands-on justeringer, som støtter din praksis og giver en healende effekt.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 18.09.2025 10:00-11:00 Nordfalster Svømmecenter Sofie Vagner
2 Torsdag 25.09.2025 10:00-11:00 Nordfalster Svømmecenter Sofie Vagner
3 Torsdag 02.10.2025 10:00-11:00 Nordfalster Svømmecenter Sofie Vagner
Se alle Se færre
Underviser

Sofie Vagner

Sofie er uddannet fysioterapeut fra Københavns Professionshøjskole, yogalærer hos Prana Yoga Shala i København og har taget en efteruddannelse indenfor sexologi.
Med flere års undervisererfaring inden for yoga, bassinøvelser og fysioterapeutisk træning, møder Sofie hver deltager med en helhedsorienteret tilgang og et særligt fokus på individuelle hensyn.
Gennem bevægelse fokuserer Sofie på at styrke den enkeltes kropsbevidsthed, som kan bruges videre ud i hverdagslivet – både fysisk og mentalt.
Sofie ønsker at gøre bevægelse tilgængeligt for alle og skabe inkluderende fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed uanset alder, erfaring eller fysiske udfordringer.