Skip to content

Forskningsperspektiver på unges frirum, hverdagsliv og fællesskab.

Forskningsperspektiver på unges frirum, hverdagsliv og fællesskab.

På Center for Ungdomsstudier har vi siden 1995 hvert femte år spurgt udskolingseleverne om deres forventninger til voksne, hvad de lavede i deres fritid, hvad der var vigtigt, når de gik til noget, samt hvilke forventninger de havde til fremtiden. Det var lige i  slipstrømmen af Murens fald. Verden var åben, mulighederne var mange og Poul Kjøller var Gud! Siden da er der sket meget!

Rammerne omkring ungdomslivet i 2020'erne er anderledes. Individualiseringen er blevet et grundvilkår. Sikkerhedsprocedurerne i lufthavne er en konkret reminder om, at resten af verden måske ikke er helt så sikker og åben, som vi troede. Klimaforandringerne udgør et noget dystert bagtæppe for vores forventninger til fremtiden.

I dette foredrag er der fokus på at forstå, hvilken betydning de ændrede rammevilkår har for unges arbejde med at finde svar på de eviggyldige ungdomsspørgsmål: ”Hvem er jeg? Hvad skal jeg? Og hvem skal jeg det sammen med?

Hvad betyder det, at svarene på disse spørgsmål skal findes sammen med jævnaldrende venner, der er lige så kloge/dumme som en selv, og forældre der i nogen grad selv går og tumler med de samme spørgsmål? Hvilken rolle spiller den organiserede fritidsarena? Bliver de unge til nogen, mens man går til noget, og er det primært i fritidslivet, at de oplever frirum, eller er der også andre vigtige frikvarterer i deres liv?

Der er nogle af de spørgsmål der sættes fokus på i foredraget, der baserer sig på interviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt 2000 elever i 7-9. klasse.

Man skal helst være en succes på ALLE arenaer – perspektiver på unge og gymansieliv. Med afsæt i en undersøgelse foretaget i 2018 blandt 1100 gymnasieelever giver foredraget også en introduktion til nogle af de udfordringer, man som gymnasieelev står over for i mødet med en uddannelsesinstitution, der pludselig stiller faglige krav.

Det handler om forældre, der trækker sig og primært overgår til afdelingen for logistik, lærere, der knap nok kender ens navn, gamle fællesskaber, der falder sammen og nye, der skal etableres og alle de andre skift, der er med i pakken når man vælger at gå på gymnasiet.

Foredraget giver også en række bud på, hvordan man kommer igennem gymnasiet uden at bukke under af stress, hvilke forventninger, der er til forældre og andre voksne, samt hvilke udfordringer foreningslivet står over for i mødet med en gruppe af gymnasieelever, der oplever at perioden på gymnasiet er en udfordrende tid.

Foredraget varer cirka to timer inklusiv pause.