Skip to content

Vi har mange sommerhold, der er startet eller snart starter op - skal du være med? Du kan sagtens nå det.

Tilmelding til nyhedsbrev

Opmærksomsbudget

Tag kontrol over din opmærksomhed i en digital tidsalder.

Har du dårlig samvittighed over dit barns skærmforbrug? Er du træt af konflikter om skærmtid? Føler du dig magtesløs over for den lille skinnende flade? Det er der ikke noget at sige til. Den er designet til at fastholde dit barns opmærksomhed. Det er hverken din eller dit barns skyld.

Opmærksomhed er den mest værdifulde valuta i dag, og rigtig mange forsøger at få del i den. Notifikationer, mails, reklameskilte, vores børn, partnere, kolleger – alle konkurrerer om vores tid og penge. Hvem eller hvad har forsøgt at fange din opmærksomhed i dag? Hvem fik den rent faktisk? Det er virkelig svært ikke at blive distraheret.

Det kræver disciplin og selvkontrol at holde opmærksomheden på noget i længere tid – især hvis det ikke fodrer vores lystcenter. Men jeg er ret sikker på, at skærmen er kommet for at blive. Så hvad gør vi for at sikre, at vores børn trives uden at lade os styre af frygten for skærmen?

Børn har brug for tid til at udvikle de færdigheder, der gør dem i stand til at navigere i en kompleks, digital virkelighed. De har brug for voksne, der tør tage ansvar for rammerne – og samtidig være nysgerrige, lyttende og anerkendende. Det handler ikke om forbud, men om bevidsthed. Ikke om kontrol, men om nærvær.

Dette foredrag tegner et nuanceret billede af, hvordan teknologi påvirker vores relationer og trivsel. Jeg har tillid til mennesker. Jeg har tillid til dig som forælder, og jeg har tillid til dit barn. Du ved, hvad du har brug for, og dit barn kan også sagtens mærke, hvad det har behov for. Men børn har brug for voksnes anerkendelse og nysgerrighed – uden at blive dømt og uden at få gode råd. Det, der var sundt, da vi var børn, er stadig sundt – nu bare med et digitalt drys. Vores forældre var bange for, at vi så for meget tv. Deres forældre var bange for Beatles. Der vil altid være noget at bekymre sig om – og det er i virkeligheden et tegn på kærlighed. Hvis du læser dette, er det, fordi du vil gøre det bedste for dit barn, og det er godt nok. Du behøver ikke vide mere, du behøver ikke læse flere bøger eller følge en supermor-influencer. Du ved allerede det, der skal til .

I dette foredrag vil du opdage, hvad der virkelig fortjener din opmærksomhed, så du og din familie kan bruge skærmen med god samvittighed.

Vi ses

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 30.10.2025 19:00-21:00 Vinding Skole, Vejle Janne Bro Bertelsen

Janne Bro Bertelsen

"FLOW betyder strøm. Når du er i FLOW har du modet og troen på dig selv til at gå imod strømmen, når det er vigtigt. Du ved også, hvornår du skal slippe kontrollen og lade dig flyde med. Når du er i FLOW, er du uperfekt, og der er plads til fejl og følelser. Når du er i FLOW, balancerer du mellem at være stærk og let.
FLOWCOACHING er en ligeværdig samtale på dine præmisser – du ved bedst.

Du har ikke brug for gode råd. Jeg har tillid og tålmodighed til at lytte og stille nysgerrige spørgsmål, så du selv opdager dine styrker. Styrker er mit fokus, men der er plads til alle følelser, og der findes ingen tabuer i rummet med mig. Her møder du anerkendelse."