Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev
Croquis i FOF

Croquis - hurtig tegning af model

Croquis – den kultiverede måde at være nysgerrig på kroppen sammen.

På denne workshop arbejder vi med hurtige skitser af en levende (nøgen) model.

Efter en introduktion starter vi med korte positurer, som med tiden bliver gradvist lidt længere. Modellen indtager en række forskellige stillinger, kunstneren skitserer modellens positur og underviseren guider undervejs med små tips og øvelser. Du får både trænet øjet, hånden og evnen til at fange kroppens bevægelse – uanset hvilken niveau du er på.

Croquis er en sjov, koncentreret og afslappet måde at udvikle dit tegnehåndværk. Den største gave ved croquis er friheden i det hurtige: du har ikke tid til at forfine eller perfektionere, og det er netop pointen.

Du lærer at acceptere “det uperfekte”, at værdsætte de spontane streger og at fange essensen fremfor detaljen. 

Du skal medbringe papirblok størrelse A3 eller større, samt valgfri tegnematerialer: blyant, kul eller pastel. Du bestemmer, om du vil tegne siddende med tegneblok i skødet, eller stående ved et staffeli. Der er simple staffiler til rådighed, men du er velkommen til at medbringe dit eget.

Instagram - se min kunst

Honorar til nøgenmodellen er inkluderet i prisen. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 22.11.2025 10:00-14:00 FOF Horsens Katarina Tuffveson Jensen
Ler, maling, tegning undervisning hos FOF Horsens
Underviser

Katarina Tuffveson Jensen

Jeg er en alsidig kunstner og erfaren underviser med baggrund i billedkunst, tekstil, guldsmedearbejde og ingeniørverdenen. Gennem årene har jeg haft fornøjelsen af at møde mennesker fra mange kulturer og baggrunde, og netop disse møder inspirerer mig i mit nye kursus "Mød Mennesket", hvor fokus er på samtale, nærvær og fællesskab. Hos FOF Sydøstjylland i Horsens har jeg undervist siden 2020 i forskellige kreative fag og fortsætter nu med tegning og syning. 
I mit daglige arbejde kombinerer jeg håndværk, præcision og kreativitet for at skabe unikke, beundringsværdige genstande. 
I min undervisning handler det ikke blot om teknik, men om glæden ved at skabe og udvikle sig i eget tempo. På mine kurser sørger jeg for, at ALLE kursister får personlig sparring.
Mit vigtigste ønske er, at du oplever både fællesskab, tryghed i et imødekommende miljø.
Find mig på sociale media: katarina.tuffveson.art