Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev

Linedance

Er du klar til grin, glæde og god musik? 

Så kom og dans med mig på et livsbekræftende, energifyldt og fællesskabsorienteret linedanshold, hvor rytmerne svinger fra fængende pophits til festlig country!

Vi danser på et imødekommende og sjovt begynder niveau, hvor alle kan være med – uanset erfaring, alder eller køn. Det handler ikke om at være perfekt, men om at have det fantastisk sammen. 

På dette hold tager vi ja-hatten på, smider janteloven over skulderen og skaber et varmt, inkluderende og grinende rum, hvor vi griner med hinanden – aldrig af hinanden.

Så hvis du længes efter motion med mening, fællesskab med format og musik med masser af sjæl – så er dette det perfekte hold for dig!

Medbring vand og HUSK indendørssko

Der danses uden partner.

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 13.01.2026 16:30-17:30 FOF Horsens Majbrit Hahne
2 Tirsdag 20.01.2026 16:30-17:30 FOF Horsens Majbrit Hahne
3 Tirsdag 27.01.2026 16:30-17:30 FOF Horsens Majbrit Hahne
Se alle Se færre

Majbrit Hahne

Lidt om mig
Jeg er 49 år og bor i skønne Søvind sammen med min dejlige mand og vores to fantastiske teenagepiger.

Jeg har danset linedans i over 19 år, og det er en passion, jeg elsker at dele med andre. Som nyuddannet instruktør er jeg kendt for at være smilende, lyttende og tålmodig – og jeg lægger stor vægt på, at alle føler sig velkomne, trygge og godt tilpas på mine hold.

Mine timer er fyldt med god energi, god musik og ikke mindst god stemning. Jeg tror på, at bevægelse og fællesskab skaber glæde – og mit mål er altid, at du går fra timen med et smil på læben, lidt sved på panden og lyst til mere.

Kom som du er – og dans med!