Kom og syng med i det nye Gospelkor i Løget.
Har du lyst til at synge gospel og opleve glæden ved fællesskab og musik? Så er vores nye gospelkor noget for dig!
Vi mødes og øver primært engelske gospelsange i en afslappet og hyggelig atmosfære, hvor alle er velkomne – uanset erfaring.
Da korlyd beror på samarbejde, øver vi et par sæsoner, før vi optræder sammen som kor. Målet er at lave optrædener i samarbejde med Løget kirke, når koret er sunget godt sammen. I mellemtiden kan vi nyde at øve i et af byens bedste akustikrum.
Korleder er Lissi Winther, som i en årrække har undervist i sang ved FOF Sydøstjylland og arbejdet som kirkesanger i Vejles kirker. Hun er desuden en erfaren gospelkorleder og dirigerer også Lusangi Gospel Choir i Kolding.
Kom og vær en del af det nye gospelkor – vi glæder os til at synge med dig!