Skip to content

Vær' opmærksom på at vores kontor og telefoner er lukket fra og med fredag d. 28. juni og først åbner igen torsdag d. 1. august kl. 13.00. Hjemmesiden holder ikke ferie og er klar til at betjene dig. Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev via linket til højre. God sommer og på gensyn.

Tilmelding til nyhedsbrev

Den oversete ventesorg

Den oversete ventesorg

Nogle har kære, der er syge og skal dø. Andre lever i uvished om, hvad der er sket med et forsvundet familiemedlem.

Det kaldes ventesorg og det er en overset type sorg, som ofte føles ensom og langvarig. I foredraget -  Lad os tale om det – den oversete ventesorg forklarer sorgvejleder og forfatter Birgitte Behrendt den afgørende forskel på almindelig sorg og ventesorg og kommer med eksempler på og kærlige forslag til at tackle ventesorgen på en konstruktivmåde, så man føler sig mindre alene i det, der er svært.

”Er jeg et dårligt menneske, fordi jeg håber, min mor snart dør?” Som pårørende til kronisk eller alvorligt syge kan man opleve ”forbudte” tanker. Men det er faktisk meget almindeligt at håbe, at det hele snart slutter, når nogen tæt på en er alvorligt syg – også selvom det betyder, at ens kære vil dø – fordi det er så svært og opslidende konstant at svinge mellem håb, fortvivlelse, uvished og bekymringer. Ventesorg kan føles overvældende, ensomt og svært at tackle. I foredraget deler Birgitte Behrendt ud af sin store viden om ventesorg og kommer med konkrete bud på at navigere i den sorgfulde uvished.

Foredraget giver:

  • Viden om forskellen på almindelig sorg og ventesorg
  • Overblik over ventesorgens mange følelser
  • Indblik i, hvordan det kan påvirke en at leve i uvished om, hvornår noget stopper og hvorfor den uvished er så svær
  • Eksempler på andre, der lever med ventesorg
  • Konkrete forslag til at tackle ventesorg.

Foredraget er oplagt for alle, der er pårørende til en kronisk eller alvorligt syg med for eksempel ALS, demens eller kræft. Pårørende til forsvundne kan også få glæde af foredraget.

Foredraget er baseret på bogen ”Ventesorg – at leve i uvished”, der udkom den 29.

marts 2023 på forlaget Eksistensen og blev omtalt i medier som Kristeligt Dagblad,

alt.dk, Hjemmet, Femina og podcasten ”Jeg plejede at tro på for evigt”.

 

Ventesorg at leve i uvished, af forfatter Birgitte Behrendt, forlaget Eksistens

Bogen kan denne aften købes til kr. 155,00 (normalprisen er kr. 199,00 hos Eksistensen)