Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev
Anna Caroline Fosmark

Et frit liv - at bo i naturen

I dette foredrag vil Anna-Caroline fortælle en personlig og ærlig beretning om at stå af hamsterhjulet og i stedet leve et frit liv i naturen, samt den indre rejse, det har ført med sig. Hun er gået fra at have et gennemsnitligt liv i ‘hamsterhjulet’, som de fleste danskere. Et liv efter materialistiske værdier, hvor hun boede i drømmehuset med kæresten, med fuldtidsarbejde og bil, men også med ensomhed og manglende livsglæde. 

Efter en psykisk nedtur kom vendepunktet. Det udviklede sig til en simpel og minimalistisk livsstil med en cykel, 4 cykeltasker og et telt. Et nyt liv med tid til kærlighed, natur, eventyr, selvudvikling og hvad end livet bringer, af nye udfordringer. Det har resulteret i, at hun nu har levet en nomadisk livsstil i over 2 år, enten på sin cykel eller med sin vandretaske. Hun har cyklet 15000 km alene og rejst i 16 lande. Hun har levet i naturen i 3 år, også gennem vintrene.

I foredraget vil hun blandt andet fortælle om, hvad det vil sige at bo i naturen året rundt, både helt lavpraktisk, men også hvad det kræver mentalt. 

Hvordan det er at cykle og blaffe alene rundt som kvinde i DK og EU og hvordan hun har lært at håndtere sin frygt.  Hvordan det har kunne lade sig gøre økonomisk. Dejlige oplevelser og gæstfrihed fra fremmede danskere og europæere. 

Om hvordan det seneste års livsrejse har været total livsforandrende udvendigt, såvel som indvendigt.


Information

  • Dato 30.05.2024-30.05.2024
  • Adresse Bygningen, Vejle
    Ved Anlæget 14B
    7100 Vejle
  • Lokale Lille sal
  • Bemærkninger Unummerede pladser. Tilsendt faktura bruges som billet og forevises ved indgangen. Der er 2 timers gratis paarkering i P-huset "Albert"

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 30.05.2024 19:00-21:00 Bygningen, Vejle Anna-Caroline Fosmark

Anna-Caroline Fosmark