Skip to content

Kontoret er gået på sommerferie, vi er retur ved telefonerne igen den 6. august. Hjemmesiden holder ikke ferie og er klar til at betjene dig. God sommer 🌞

Tilmelding til nyhedsbrev

Eventyr på dybt vand

Tag med mor og datter-duoen Malene og Sarah Kjær-Jepsen på en intens rejse, hvor de sammen med far og lillebror satte hverdagen på pause for at sejle ud i verden – bogstaveligt talt. Et helt år på havet, fra de farverige landsbyer i Marokko til Tobagos magiske kyster og Cubas dybe rytmer.

Malene og Sarah deler, med hver deres generations væren i verden, historierne om, hvordan de lærer at navigere i det ukendte – fra store, uforudsigelige bølger til øjeblikke af knugende frygt, men også om de øjeblikke af dyb forbundethed, der opstår, når alt andet er skrællet væk.

Med smukke billeder, stemningsfuld musik og personlige oplæsninger inviteres du ind i en gribende historie om mod, sammenhold og en inderlig længsel efter at få lidt mere ud af livet sammen. Baseret på deres anmelderroste bog "Og pludselig blev TID noget, vi havde NOK af", er foredraget en chance for at blive husket på, hvad der virkelig betyder noget.

Er du klar til at sejle væk fra hverdagsræset og stille skarpt på det væsentlige?

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 02.10.2025 19:00-21:00 Horsens Bibliotek

Malene og Sarah Kjær-Jepsen